Xsmoke støtter sport og velgørenhed

xsmoke® støtter i år igen velgørenhed og sport

xsmoke® har over flere omgange støttet velgørenhed, sidst med købet af Lars Løkkes sidst cigaret, som vi købte for 12.345 kroner. Her gik pengene ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

I år har vi valgt, at vi vil støtte endnu mere, og vi gør det på en ny måde! xsmoke® har lavet et samarbejde med Odendo.dk, hvor vi donerer gavekort på 26.000 kroner til sport og velgørenhed. Pengene kommer til at gå til 8 forskellige sportsklubber.

Odendo.dk er en online platform for velgørenhedsorganisationer og sportsklubber, som kan skaffe sponsorater. Det fungerer på den måde, at virksomheder fra hele landet sætter produkter, gavekort eller ydelser på auktion, og beløbet, som auktionen får indsamlet, går til den sportsklub eller velgørenhedsorganisation, som virksomheden har valgt at støtte.

Vores støtte foregår på den måde, at vi hver uge det næste år sætter et gavekort på 500 kroner på auktion på Odendo.dk, og beløbet, som gavekortet bliver solgt for, går til den sportsklub eller velgørenhedsorganisation, som vi i den uge har valgt at støtte.

Vi støtter følgende sportsklubber og velgørenhedsorganisationer i 2016

Team Tvis Holstebro
Aalborg Pirates
Randers HK
Aarhus Håndbold
AC Horsens
GOG Håndbold
FCM Håndbold
Viborg HK